Jeg skriver denne tekst i dag for at ære en kvinde, som har
betydet alt i mit liv. Hun er blevet kaldt Geirþrúður, mor, Unnur, søster,
bedstemor, hustru, tante og Teisa. Hun er 60 år i dag. Hurra.
Jeg ønsker at
beskrive hende og vise min taknemmelighed for at det lige præcist hun som er min
mor. Hun er en af dem, der har givet mig planten entusiasmen og kreativiteten.
Hun har lært mig, at det er godt at gå ud i naturen og nyde den. Uanset om det
er en gåtur på stranden, plukke bær i Selgil, fiskeri, eller tage på
vandreture. Hun har også vist mig, at der er utrolig mange smukke materialer i
naturen, som kan bruges, så som mos til dukkehus, strå til buketter, grene til kranse
fremstilling eller bare presser blomster på stearinlys. Det er kun fantasien,
der sætter grænser.
Hun har boet mange stæder i sit liv, og ejet nogle huse med
tilhørende haver. Disse haver har været helt hendes egen speciale (med stor bistand
fra ægtemænd). Hvem andre end min mor finder på at lavere par haver kun med
natursten, hvor der skal bæres tons vis sten efter sten så den bliver helt
unik. Så har hun altid haft den opfattelse, at det er muligt at dyrke alt hvor
som helst. Hun går bare i gang og prøver sig frem. Og de utroligste ting kunne vokse
og trivedes som ingen ville tro at var mulig. Familien nød godt af. Således
giver vi have glæden videre generation frem af generation. Se hvor det kommer fra http://gronmariabirna.blogspot.dk/2014/04/dmmehaven-signe-wenneberg.html
Hun lader sig ikke begrænse og hvorfor ikke at gør det man
har lyst til.
Hun har også givet mig tanken om at livet skal lives udenfor
og helst i bevægelse. Jeg kan ikke huske at have sæt min mor nogen sinde svømme
i en indendørs svømning pool. Det skal altid være en udendørs svømning pool. Og hun svømmer næsten hver dag.
Tingene skal forgår uden for, uanset om det er svømning, bjergbestigning,
havearbejde, bær plukning, demonstrationer (jeg kunne ikke lade være med at
komme inde på hendes politikske liv) eller golf. Ellers ligner du snart en gammel
bøjet mand, der kun kan vakler frem kan jeg huske at hun sagde i tradverne.
Kære Mor tillykke med fødselsdagen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar