Viser opslag med etiketten selvforsyning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten selvforsyning. Vis alle opslag

lørdag den 31. januar 2015

Hvad koster det og hvad sparer jeg

Hvad koster det og hvad sparer jeg. Det er nok lidt svært at svare på, på hvilken side af nullet jeg kommer til at lande i forhold til penge med "1 år med eget frugt og grønt".


Jeg har fundet ud at jeg bruger omkring 60000 kr. (insk. ud at spise) på mad om året.  Jeg har estimere at jeg bruger 15000- 20000 kr. om året på at købte grønsager og frugt. Jeg har været en del selvforsynende i forvejen. Men der kommer udgifter til værktøj, frø, vand, drivhus, ukrudtduge, gødning osv. Minimum 5000 kr.. Selvfølgelig er noget af det en investering. Det ved jeg godt. Til at projekter kan lad sig gøre så kommer jeg til at går ned i tid på mit arbejde til 25 timer. Selvfølgelig er det også en investering. For den tid som jeg bruger på projektet kommer ikke kun tilbage til mig i grønsager som er 15000 kr vær. Men for den tid får jeg også forbindelser til haveejer som jeg dyrker hos, som forhåbentlig holder for længer tid en det her år.  Tiden blive også brugt på netvækning som kan blive til så mange værdifulde ting på længer sigt. Så som kontakt til folk jeg kan sælge grønsager til, samarbejdsparter til flere grønne projekter. Jeg har en drøm om at kunne forsørge mig selv kun med grønne handlinger. Det der er øverst på listen er at være bybonde, dvs. landbrug i forstæderne hvor jeg dyrker grønsager som jeg  sælger. Anden drøm er grøn formidler, enten som naturvejleder (som jeg øvrigt er uddannet som) så ville jeg tag folk på guide-de naturture som omhandler planter. Se eller mere om Marias Naturture her.
3. drøm er at være en grøn formidler som skriver bøger, blog og vejledninger, en der nørder omkring grønne ting på tekst ( ja jeg er ordblind hallo).  Tiden bliver også brugt til at skrive denne her blog og min anden www.mariastakkur.blogspot.com som kan blive til en bog også på længere sigt. Konklusionen er at jeg tjener ikke penge på det her i nu.  Men for mig handler det her ikke om penge, men heller livskvalitet, livsglæde, sammenhold, ansvarlighed og tusend til der vigtige for mig.

søndag den 11. januar 2015

Sukker lavning


Sukker er en af de råvarer som jeg giver mig lov til at købe i det her 1 års projekt hvor jeg skal være selvforsynende med frugt og grønt 1 år. Det er altså undtagelsen fra at være selvforsynende med noget som kan dyrkers. De andre ting er korn og olie. Grunden til det er at det skal være realistisk.  Jeg bor ikke ud på landet. Jeg bor i en forstad til København. Derfor har jeg begræset plads til at dyrke på selv om jeg for andre haver til at dyrke på. Sukkerroe dyrkning kræver en del plads hvis du skal få noget sukker ud af det. Så må også fortælle jer eller indrømme at jeg er en rigtig sukker- og chokoladegris. Jeg kommer til at udelukke chokolade og kakao ud af min kost samt med kaffe og sydlandske krydderier. Det syndes jeg er rigelige fravalg, som er en af grundene til at sukke-ret får lov til at blive. Jeg tror det er en stor kostændring og en bedre chance for at det lykkes med projektet hvis jeg for lov til at synde med sukker. Sukker er så en råvare som man at ligevel ikke bare skovler ind alene med en ske. Når mand spiser den så skal den over i en kage , kiks eller dessert. Det er også en af de ting jeg godt må spise og købt, en kage der indholder, mel, sukker,æg og smør. Der skal bare ikke være chokolade,frugt og nødder i den. Der ud over skal der noget arbejde til ud over at dyrke sukkerroerne til at omdanne sukkerroerne til sukker.
Det sjove var at jeg fik mulighed for at afprøve den proses her mellem jul og nytår. Jeg lavede mit eget sukker. Nu for I hele historien og vejledningerne om sukker lavning. Jeg tog i sommerhus til min søster ned på Falster. På Falster så køres der sukkerroer i stor stil i lastbiler til sukkerfabrikken. Derfor ligger de og flyder i rundkørslerne i Nykøbing. Derfor var jeg en pinlig mor for min datter og stoppede i en af rundkørslerne og tog 2 sukkerroer op og tog med hjem.

Dem vaskede jeg, skrællede, skar i terninger, kogte, sivede væsken fra, indkogte væsken. Men nu kommer vi til den mislukkede del af min sukker lavnings. Jeg glemte indkogningen af væsken som derfor brændte på fordi jeg sad og hyggede mig med min mor inde i stuen.  Så det blev til sort brændt sukker. Men jeg vejede sukker et og tog billeder af hele forløbet.  Så husk at stå over gryden til den sidste del af indkogningen. Fra 2 sukkerroer bliv det til 30 g sukker. Jeg tror at det var omkring 600 g skrællede sukkerroer som jeg kogte ind. Men jeg kan ikke helt huske det, jeg var hjemme i køkkenet ikke i labtoratiet.

tirsdag den 6. januar 2015

Selvforsynende med grønsager og frugt i et helt år

Jeg har besluttet mig for at kaste mig ud i et projekt, udfordring, forsøg, livstilsforandring eller hvad man nu kan kalde det. Den kommer til løbe i et helt år. Forsøget eller projektet starter den 1. Mars 2015. Hvor jeg spiser kun frugt og grønt jeg har dyrket selv eller fundet i naturen. Men hvad går det ud på?
 Det går ud på selvforsyning, fælleskab, miljø og en personlig udfordring.  Vi bliver flere og flere mennesker på denne jord og flere og flere liver i byer som f.eks. København. Samtidig med at fossile brandstoffer bliver brugt i stor stil til at dyrke det mad vi spiser og til at transportere det. Jeg tror ikke på at vi kan blive ved med det om 60 år. Derfor vil jeg se hvad jeg kan gøre ved det, her og nu ud fra hvor jeg bor og ud fra hvordan mine omstændigheder er. Altså uden at købe land, flytte, sige mit job op, investere i for mange ting. I fremtiden når vi ikke længere kan bruge olie og benzin længere til at fragte frugt og grønt hele jorden rundt, bland andet fordi de danner for meget drivhusgasser, så kan man bruge mit forsøg og dokumentering af det hvordan jeg bar mig ad som en vejledning. Hvor selvforsynende kan jeg være i forstæderne med frugt og grønt uden at bruge ekstra penge på det? Og hvor meget tid kræver det? Bliver det røvkedeligt mad jeg spiser, bliver det hårdt? Formålet med projektet er ikke sundheds- eller gastronomi fokus.  Det er heller ikke en økonomisk sparrings øvelse. Jeg kommer nok ikke til at spare mange penge på.
Jeg og mit hjem kommer kun til at spise frugt og grønsager i et helt år som jeg dyrker selv eller finder ud I naturen(eller stjæler fra venner og naboer).  Når jeg siger mit hjem så betyder det at mine piger spiser mine selvskaffede grønsager og frugt når de er hos mig, halvdelen af tiden er de hos deres far. Det gælder så også for mine gæster.  Hvad er så frugt og grønsager? Jeg har besluttet at definere det på samme måde som gastronomien gør det.  Det som i kogebøger er frugt og grønsager. Korn defineres ikke som grønsager det vil sige, ris, mel, havregryn og byg og små frø må jeg gerne spise, for det er korn. Men det som jeg ikke må spidse, hvis jeg ikke dyrker det selv eller finder ud i naturen er bland andet: krydderier, kaffe, chokolade, sennep, bananer, citroner, tomater på dåse, ristede løg, remulade, salat, avokado, agurk, syltetøj og heller ikke nødder for det falder under frugter.  De eneste undtagelser på dette er sukker og olie. Sukker og olie må jeg gerne spise, for jeg syndes at det gør det her projekt mere realistisk og mere brugbart i hverdagen. Det skal også tænkes på den måde at det skal kunne være muligt plads- og tidsmæssigt at kunne dyrke de her afgrøder. Det er lidt sværere at dyrke afgrøder til sukker og olie på så lidt plads som jeg har.
Det betyder så at hvis jeg skal kunne være selvforsyndet med de her ting så har jeg behov for et større areal at dyrke på end min egen have. Selv om jeg kommer til at udvide dyrkningsarealet i den.  Derfor søger jeg samarbejde med mine naboer om at kunne få lov til at dyrke deres haver og forvandle nogle af deres græsplaner til køkkenhaver. Jeg giver gerne noget i gengæld som en grønsagers pose om ugen og dyrker gerne nogle bestemmt grønsager I kan lig.  Jeg laver gerne en fast aftale om sådan et samarbejde.
Der udover kræver det selvfølgelig at forarbejder grønsagerne og frugten så de kan opbevares over vinteren. Fordi jeg ikke kan dyrke hele året rundt i Danmark. Dvs. Syltning, tørring, frysning, henkogning og opbevaring et køligt sikkert sted.  Men det finder jeg nok ud af og kommer til at lave mange sjove mærkelige forsøg med det.  Jeg kommer også til at supplere en del med specielt frugt fra naturens kammer. Derfor tag jeg gerne i mod indbydelser fra folk om at plukke bær, blommer, æbler og pærer der hvor folk når ikke at gør det selv. Jeg hører også gerne om gemte stæder i naturen hvor der er noget frugt og grønt at finde.





Dyrkningen kan også forgå indendørs så alle vindueskarme bliver nok propfyldte med sydlandske krydderier.  Den eneste undtagelse for at jeg må købe frugt eller grønt er at jeg køber det i en potte til dyrkning. Eller som frø til dyrkning.  Frøende må så gerne være hele kartofler eller ingefer. Det eneste som er forbudt er at det kommer direkte ned i maden.  Det som jeg også giver mig lov til er at spidse ude som jeg plejer. Men jeg går ud fra det bliver ikke mere en jeg har gjort ind til videre i mit liv. Og det bliver også dokumenteret og efter et helt år så kan man se at jeg måske har været ude at spise 15 gange både store og små måltider over et helt år. Jeg vil heller ikke sige nej til det hvis mine venner og familie giver 5 citroner i staden for en bukket blomst i gaver. Men det er ikke noget jeg opfodrer til.  Det grundlæggende er at jeg ikke må bruge min egne penge på frugt og grønt til maden.  Jeg må heller ikke bytte mig til frugt og grønt med mine ting. Jeg giver mig også lov til at bruge den frugt og grønt som jeg har fra sidste år som jeg dyrkede og bagefter tørrede eller frys ned. Jeg har ikke store mængder af det. Men det bliver dokumenteret og det giver mig muligheden for have lidt grønsager i mars når der ikke er kommet nogen afgrøder op af jorden. Det er mest, tørret grønt te, krydderurter, krydderurter i olie fra fryseren, rødbeder, pastinakker, gulerødder og jordskokker gemt i sand i flamingokasser inde i karporten
Hele forløbet skal så dokumenteres på mange slags vis.  Specielt hvad det koster og hvad jeg sparer men også hvor meget tid jeg bruger på det. Det hele bliver lagt ud på en hjemmeside der hedder når den er lavet  www.gronmariabirna.dk eller www.mariustakkur.is.   Men ind til videre så bruger jeg www.gronmariabirna.blogspot.dk og www.mariustakkur.blogspot.com . Jeg kommer også til at poste hver dag hvad jeg spiser og nok på flere sociale medier. Som udgangspunkt så bliver opskrifter ikke lagt ud så længe folk ikke beder om det.  Jeg er ikke så glad for madporn. Mad billederen skal bare vise at jeg har brugt min eget frugt og grønt og måske hvordan menuerne ændre sig med årstiderene. Min kreativitet i køkkenet kommer nok en den del på spil.
Jeg er så småt begyndt at forberede til udfordringen. Med planlægning, ny hjemmeside der skal åbnes. Højbede bygning i haven, køb af ekstra drivhus, dyrkning af ingefer og tumerik indenfor osv.
Kartoffel dyrkning i en tønde siden november og salat og kåldyrkning i drivhuset over vinteren.
Men jeg skriver meget mere om det de næste uger ind til 1.mars.
Der er sådan sæt 2 flere grønne projekter som jeg kommer til at starte op men det kommer i en anden post. Den ene er forbundet med det her projekt og er urban landbrug/ spin landbrug . Spin står for Small Plot Intensive farming. Dyrkning af andres haver som landbrug. Det tredje er guide naturture med special fokus på planter. Men det for I mere om senere.